TANKER
REKORDÅR FOR GEELMUYDEN.KIESE
27.03.2008

Det skandinaviske kommunikationsbureau Geelmuyden.Kiese havde i 2007 sit hidtil bedste år med en omsætning på 65 millioner kroner og et resultat før skat og bonus på 14 millioner kroner. Geelmuyden.Kiese i Danmark har ydet et stærkt bidrag til resultatet med en omsætning på 13 millioner kroner og et rekordoverskud på 3 millioner kroner. Det er tredje år i træk, at virksomheden vokser med mere end 35 procent i Danmark.

København den 27. marts 2008 - Geelmuyden.Kiese, én af Skandinaviens førende rådgivningsvirksomheder inden for strategisk kommunikation, fortsætter sin vækst. Ledelsen af det danske kontor blev i 2004 overtaget af tidligere pressesekretær og nuværende politiske kommentator Peter Goll. Siden har Geelmuyden.Kiese oplevet markant vækst. Selskabet er de seneste tre år vokset med mere end 35 procent hvert år.

”Vi fokuserer på at flytte magt for vores kunder i hele Skandinavien med strategisk kommunikation. Det klare fokus har givet os det privilegium at arbejde sammen med kunder på flere store og vigtige projekter, hvilket har lagt grunden for vores positive resultater,” siger administrerende direktør og partner Peter Goll, som for nylig af Berlingskes Nyhedsmagasin blev kåret som ét af landets største direktørtalenter.

Partnere tager magten Virksomhedens nordiske ledelse købte i efteråret 2006 de hidtidige ejere ud af virksomheden, og i dag er selskabet ejet af ni partnere – heraf to danske: Peter Goll og Jeppe Kjær Veddinge.

”I 2006 etablerede vi et partnerejet selskab med en åben partnermodel. Det vil sige, at vi på samme måde som ledende managementkonsulenter, advokater og revisorer tilbyder vores mest succesfulde medarbejdere muligheden for at blive partnere og medejere af selskabet. Det giver os muligheden for at satse kraftigt på at udvikle vores medarbejdere, og det gør os i stand til at levere bedre kompetencer til vores kunder,” siger Peter Goll.

Stærke brands på kundelisten Geelmuyden.Kieses kundeliste tæller bl.a. danske virksomheder som SuperBest, Eva, keepit.com og GlobalConnect – samt en række af verdens stærkeste brands fra Microsoft, MTV, Motorola, Reckitt Benckiser og Procter & Gamble. De to sidstnævnte er blandt et stigende antal skandinaviske kunder, som Geelmuyden.Kiese løser opgaver for i hele Norden med udgangspunkt i det danske kontor.

Geelmuyden.Kieses 20 største kunder på nordisk plan har i gennemsnit været kunder hos virksomheden i syv år. Kundetilfredsheden er høj, og i en kundeundersøgelse i 2007 svarede 93 procent af kunderne, at de ville anbefale Geelmuyden.Kiese. Næsten en fjerdedel af virksomhedens honorarer kommer fra kunder, som benytter Geelmuyden.Kiese i mere end ét af de nordiske lande.

Om Geelmuyden.Kiese Geelmuyden.Kiese er et af Skandinaviens største PR-bureauer med mere end 70 ansatte på kontorer i København, Oslo og Stockholm. Geelmuyden.Kiese samarbejder internationalt med Ketchum, et af verdens største selskaber inden for kommunikationsrådgivning og repræsenterer Ketchum-netværket i Norden.

Yderligere oplysninger: Peter Goll, adm. direktør, og partner i Geelmuyden.Kiese i Danmark, tlf. 33 95 96 97, www.geelmuyden-kiese.dk

Peter Goll

 KetchumAn exclusive affiliate of Ketchum
Geelmuyden.Kiese    
Stockholm +46 8 566 26000 Oslo +47 48 18 88 00 København +45 33 959697