TANKER
FORBERED DIG PÅ DIT ANDET LIV
08.03.2007

Livet er ikke længere tilstrækkeligt. Der er ikke længere plads til de originale idéer, vi har. Vi er trætte af at følge det samme spor og altid forbindes med bestemte farver, bestemte tøjmærker og altid den samme frisure. Og det er denne lille æske med indgroede mønstre, som har skabt et behov for et andet liv, man vil udforske og flygte hen mod.

Second Life (SL), dit nye virtuelle andet liv, er ikke i sig selv et nyt koncept. Det er en videreudvikling af chatforummet Instant Messaging i kombination med tanken om Communities – og der er mange konkurrenter. Men fænomener som SL er en af de sidste holdepladser, inden man når det ultimative andet liv. Ud over at man kan udtrykke holdninger, møde og kommunikere med andre mennesker, kan man realisere det, man drømmer om at gøre. Et nyt billede og en ny person. En person som ikke er den, man trækkes med til hverdag.

At påstå at dette er en døgnflue er allerede for sent. Flere millioner mennesker har registreret sig på SL. Antallet af aktive brugere er dog langt lavere, måske 100.000, og der er ingen tvivl om, at SL stadig er umodent. Der er fortsat mange udfordringer inden det andet liv er fuldt udviklet. De som steg på toget tidligt mener, at SL udelukkende er et sted for pornoindustrien og betting. To aktører der er lynhurtige til at teste nye teknikker og tjenester. Og det er da også et faktum, at sex er omdrejningspunkt for mange af de mest populære tilholdssteder i SL. Endelig findes der findes heller ingen sikker måde at lade de virtuelle penge ”Linden Dollars” bevæge sig mellem forskellige parter og indbyggere på. Et problem som internettet i det hele taget stadig døjer med.

Men gennem de seneste måneder har SL opnået mere og mere legitimitet. Og snart er den første udfordring løst. Flere virksomheder og organisationer er begyndt at indse, at de burde synliggøre sig i ”det der andet liv”. Virksomheder som Nissan, Pontiac, Dell, Accenture, HP, American Express og Oracle er blandt dem, som er repræsenteret. Senest har også Dansk Røde Kors og Folkekirken købt grunde i SL, i nærheden af kasinoet og den katolske kirke. Selv E-bay har meddelt, at auktioner med produkter fra onlinespil som World of Warcraft ikke længere må gennemføres. Men forretning med tjenester og produkter i SL kan bortauktioneres.

Der er interessante udfordringer forbundet med det andet liv, som virksomheder og organisationer må holde sig for øje. Hvem og hvor er min målgruppe i den der anden verden? Hvordan når jeg disse personer, som lever deres liv på en helt anden måde, end vi er vant til? Hvordan agerer de i den anden verden, og hvad sætter de pris på? Mine yndlingsprodukter og mine interesser er måske ikke det samme i min anden verden. Vi kan måske ikke benytte os af samme kanaler og samme type budskaber i den anden verden for at nå ud. For at kunne skabe anledning til handel, må der findes et begær eller en følelse af afsavn. Men spørgsmålet er så, hvordan man ved, hvad hvert individ har behov for, når man ikke ved, hvad de laver eller hvor de bevæger sig? I det andet liv findes der ingen indgroede mønstre eller naturlige skridt, som alle individer følger. I min anden verden vil jeg flygte fra alle pligter og forventninger fra mine omgivelser og gøre det, jeg ikke kan i mit virkelige liv. Hvad ville du gøre?

Tarik Belqaid
 KetchumAn exclusive affiliate of Ketchum
Geelmuyden.Kiese    
Stockholm +46 8 566 26000 Oslo +47 48 18 88 00 København +45 33 959697